Behovsafklaring

Gætter du dig frem? Er et gæt bare et gæt? Eller er det snarere en genvej mellem etablerede tankeprocesser, der stimuleres af associationer og relationelle mønstre, som din hjerne skaber på grundlag af information?

Du kender selskabslegene: ‘Ti spørgsmål til professoren’, ‘Gætte dyr’ eller ‘Headbanz’ (som du ser på billedet), ikke? Det er lege, hvor man skal stille en række af indsnævrrende spørgsmål, der gør én i stand til at gætte, hvilket begreb, ting eller dyr, modstanderen tænker på. Det gælder om at bruge så få spørgsmål som muligt og være hurtig til at gætte, hvad modstanderen tænker på. Legen er implicit sjovest, når ens modstander har svært ved at komme frem til det rigtige svar, men det giver altid højlydt jubel over magien, når det lykkes at gætte det rigtige svar udfra ganske få spørgsmål.

Udnyt dit kendskab til sådanne selskabslege til at blive (endnu mere) fokuseret i kontakten til kunder og brugere: Du bliver bedre til at gætte rigtigt!

Ind imellem kan du som designer sikkert godt få følelsen af, at det er sådan en leg, du er igang med, når du indleder en opgave. Der er dog 5 afgørende forskelle på selskabslege og den behovsafklaring, du foretager forud for et design:

Selskabsleg

  1. Modstanderen kender svaret, men ønsker ikke, at du skal finde ud af det.
  2. Du stiller konkrete spørgsmål, får konkrete svar og bruger logisk deduktion til at finde frem til svar.
  3. Der er begrænsninger på enten tidsforbrug eller antal spørgsmål, du har til rådighed
  4. Du kender som regel din modstander og bruger yderligere (bevidst eller ubevidst) dit kendskab til hans/hendes præferencer, erfaringer, oplevelser og omgvelser til at gætte dig frem til det rigtige svar
  5. Et kulturelt fællesskab skaber grundlag for en mentalisering og fælles associationer, der muliggør de magiske hurtige gæt.

Behovsafklaring

  1. Din ‘modstander’ er her en person med et behov, der skal dækkes med en designløsning. Det er faktisk dig selv, der skal levere det endelige svar på den række af spørgsmål, du stiller. Modstanderen vil gerne opleve, at du nærmest magisk imødekommer alle ønsker.
  2. Du stiller både konkrete og abstrakte spørgsmål og du modtager svar med flere af dine sanser. Du observerer, fornemmer, lytter og ser, og de konkrete svar er ikke nødvendigvis dit hovedfokus.
  3. Der er ingen regelsatte begrænsninger. Du stiller så mange spørgsmål, du overhovedet kan finde på.
  4. Du kender sikkert ikke personligt den person, der sidder overfor dig. Det gør dig skarpere på observationer, men du har svært ved at benytte dig af fælles referencerammer til at skabe behovs- og præferencemæssige koblinger. Tværtimod skal du passe på med at være forhåndsindtaget omkring fx en faggruppe, fordi det gør dig blind og døv over for de reelle svar, du modtager. Smalltalk, abstrakte spørgsmål og uvedkommende spørgsmål om vind og vejr kan skabe de kommunikative bånd, der hjælper dig til at foretage kvalificerede gæt.
  5. Du er oftere end i selskabslegen på kulturel udebane i mødet med din behovsafklarende modstander. Det betyder, at du hverken kan trække på stor faglig viden indenfor området eller på egne erfaringer som afklarende retningsgiver.

Hvad kan vi nu bruge denne sammenligning mellem en selskabsleg og en professionel behovsafklaring til?

I første omgang har det forhåbentlig sat nogle refleksioner igang? Dernæst:

Brug sammenligningen til at blive klogere på dig selv og din arbejdsmetode. Læg mærke til om du får de informationer, du har brug for? Afprøv mulighederne og registrér udbyttet af hhv. indkredsende konkrete spørgsmål og åbnende relationelle spørgsmål. Husk at der ikke er én rigtig måde at gøre det på, fordi det hver eneste gang handler om at finde den optimale måde at udveksle ønsker og ideer mellem dig og din ‘modstander’.

Så er der det med gætterier: Når man laver de hurtige magiske gæt i en af selskabslegene, så er det dét gæt, man husker. Man husker ikke de dusinvis af andre ikke-så-succesfulde spørgsmål, man stillede før og efter, og derfor handler det måske mindre om evne til at gætte andres tanker eller behov, end om at stille sig selv til rådighed og turde at lave en masse åbne fejl i sine formodninger.